Vibekes anbefaler "Vitello får en nuttet lillesøster”
Af aster
Vibeke er klar med anbefalingen, i form af Kim Fupz Aakeson: ”Vitello får en nuttet lillesøster”
Endnu en aldeles skøn billedbog i serien om Vitello, som vi nu kender fra 24 forskellige historier. Vitello får i denne bog en nuttet lillesøster, selvom han nu mener, at de havde aftalt, at det skulle være en lillebror.
Alle synes, at lillesøster er nuttet, men Vitello føler sig overset, ingen kommer med gaver til ham. Han udtænker dog en løsning, han må ”nutte sig op” med jakkesæt og vandkæmmet hår med sideskilning. Det er dog ikke lige vejen frem, han skal i stedet fokusere på, at han er en stor og sej storebror. Hvis Vitello kunne vælge et sejt navn til sin lillesøster, som faktisk er ret nuttet, skulle hun hedde Zombia Vampyrella Mumia.
Bogen kan varmt anbefales til alle fra ca. 5 år. Den er fuld af humor i tekst og illustrationer og bringer et genkendeligt tema i spil om søskendejalousi.
Find den lige her