Julen blev båret ind på Sakskøbing bibliotek med bæredygtige guirlander i massevis
Af aster
Stemningen var høj i går eftermiddags på Sakskøbing Bibliotek, hvor vi fik besøg af 25 juleglade børn fra Ellekildeskolens SFO.
Vi hørte julehistorier og pyntede børnebiblioteket op, så det er klar til at bringe julestemning i særklasse til alle, der lægger vejen forbi.
Børnene producerede bæredygtige guirlander af kasserede billed- og jumbobøger.
Juletræet på væggen blev pyntet med det fineste stads, mens vi hørte julemusik, klippede og klistrede, spiste pebernødder, klementiner og drak varm æblegløgg og rød saft.
Vi siger tusind tak for den skønneste julehjælp