
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Voksen: Gratis
- Sted
- Aktivitetsrummet
- Bibliotek
- Hovedbibliotek
- I samarbejde med
- Aarhus Universitet, Offentlige foredrag i Naturvidenskab
- Adresse
-
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Danmark
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?
I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer, der har gjort kunstig intelligens muligt.
I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.
Om foredragsholderne
Andreas Roepstorff er professor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Kasper Green Larsen er uddannet i datalogi ved Aarhus Universitet med en ph.d.-grad i 2013. Siden februar 2022 har han været professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og leder til dagligt sektionen for Algoritmer, Data og Kunstig Intelligens. Hans forskning fokuserer på teoretisk datalogi, især design og analyse af algoritmer, datastrukturer, machine learning og kryptografi. Han har bidraget væsentligt til forståelsen af barrierer for algoritmisk effektivitet ved at udvikle nye matematiske værktøjer til at bevise lower bounds.
Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet. Billetsalget online lukker 2 timer før arrangementet starter. Hvis der er flere ledige billetter, udleveres de i døren.