Tine anbefaler "Hvor skoven møder stjernerne"
En god og rørende fortælling
Af dmja

Tine anbefaler romanen "Hvor skoven møder stjernerne" af Glendy Vanderah.
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
Det var en bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig - og findes der noget bedre? - Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?
Det er en rigtig fin historie, som både er alvorlig og sød. Undervejs reflekterer man en del over de dilemmaer, som personerne i bogen, står i. Sådan bøger kan jeg rigtig godt lide at læse. Jeg hørte den på lydbog og havde flere gange, hvor jeg var nødt til at lytte mere end jeg havde planlagt. Den satte masser af tanker i gang. - Hvem var din yndlingskarakter og hvorfor?
Man holder af den stakkels lille pige Ursa, som fortæller, hun er et rumvæsen, der er landet i en lille piges krop. Man ved, hun har været udsat for noget traumatisk, men hun vil ikke fortælle, hvad det er. Hun er sød og kær, og har brug for hjælp. - Hvad mindede bogen dig om?
Romanen minder mig om "Hvor flodkrebsene synger" - så hvis man var vild med den, vil denne bog helt sikkert også score højt. - Hvem vil du anbefale bogen til?
Jeg vil anbefale bogen til dem, der er glade for at læse en god og rørende fortælling. Der er både alvor, humor, kærlighed og spænding - så er man til det, er den et godt valg.
God weekend og god læselyst