Folieskærer

Folieskæreren, også kaldt skæreplotteren kan skære i forskellig folie. Blandt andet tekstilfolie og skiltefolie.

En skæreplotter bruges til at tilskære folie til de mønstre, man kan ønske sig. Enten til brug som skiltning eller påtryk til tøj/tasker eller andre materialer. Maskinen har en utrolig præcision og giver hurtigt en mulighed for at stå med et færdigt produkt.

FabLab Guldborgsund har indkøbt en Roland CAMM-1 Servo – GS-24.

Softwaren man bruger til at få maskinen til at skære, hedder Cut Studio og er frit tilgængeligt ved den pc, der står ved siden af skæreplotteren.

Man kan dog lave sit design i Inkscape, da vi har en udvidelse der kan overføre det til cutstudio.

Det betyder at man kan lave det hjemmefra, eller fra en af de laptops vi har tilgængeligt til lån.

 

Skiltefolier

Vi har indkøbt Oracal skiltefolier. Skiltefolierne kommer i ruller 63 cm bredde med 5 meter på hver rulle. Folien er kvalitet Oracal 651-serien, der er en god ‘all round folie’, der til indendørsbrug holder evigt.

Folien er en Special PVC film (70 micron) og fungerer godt til korte og mellemlange markeringer, bogstaver og dekorationer. Kan klæbe til aluminium, holder fra 0 C til 80 C, uden problemer. Holdbarhed udendørs er 3-5 år.

 

Tekstilfolier

Der er indkøbt ensfarvede tekstilfolier i forskellige farver. Folien er en tynd og elastisk transfer folie, der er lavet af polyurethane flex, og anvendes til varme transfer på bomuld, polyester, samt lignende fibre.

Tekstilfolierne påføres med varmepresser, som har temperatur på ml. 150-180°C, i 15-20 sekunder. 
Skæres spejlvendt. Har letklæbende liner.

Vaskbar op til: 80°C. Folien har en god holdbarhed i vask. De bedste resultater opnås, hvis vrangen vendes ud ved vask. 

 

Tekstilfolie med print

Ikke en folie til folieskæreren, men en folie til vores storformatsprinter. Folien tager imod blæk fra storformatsprinteren, så man er ikke begrænset til en farve.
Folien nævnes her, da den kan være et alternativ til den enfarvede folie. 
Den kan dog ikke skæres med folieskæreren, så anvendelsesområdet er forskelligt.

Vær opmærksom på at brug af folien kræver at man kommer i fablab mindst to dage, da folien skal hvile i en dag, før man kan arbejde videre med den.

Folieskærer Roland CAMM-1 Servo – GS-24