Fredagsanbefalingen

Sonja anbefaler "Klimamad"

Vores Biblioteksleder, Sonja, står for denne første udgave af Fredagsanbefalingen

Af dmja

Efteråret banker på døren, og måske det også giver dig lyst til at smide sig i sofaen med en god bog eller film?

Så er du helding. Vi er nemlig tilbage med Fredagsanbefalingen i en helt ny udgave, og giver dig hver uge ny inspiration til, hvilke bøger eller film, der kan gøre de kolde måneder lidt sjovere.

 

Fem spørgsmål til Sonja om Klimamad

Sonja har læst 'Klimamad' af Hanna Olvenmark, og svarer på fem spørgsmål om bogen:

 

1) Hvorfor anbefaler du denne bog?

Jeg synes, at det er vigtigt at vi alle sammen tænker mere over, hvad vi spiser, både i forhold til vores sundhed og klimaet. Biblioteket har mange gode kogebøger med grønne opskrifter, men jeg faldt over denne, som jeg synes er værd at kigge i.

 

2) Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

Jeg havde brug for nye ideer til aftensmaden derhjemme, så vi ikke altid får det samme. Umiddelbart virker opskrifterne rimelig tilgængelige, hvis man har et nogenlunde velassorteret køkken. Og de kan nemt justeres, så de bliver veganske eller bare nye, grønne input.

 

3) Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?

At mange af opskrifterne kan laves med ting, vi har i forvejen. Jeg vil gerne lave mad, med det vi har, og bruge det op inden vi køber nyt.

 

4) Hvem vil du anbefale bogen til?

Alle der har brug for nye input til en mere grøn eller klimavenlig kost, eller til dem, der bare har brug for ny inspiration.

 

5) Hvad lærte du af at læse bogen?

At det ikke er så svært at justere de kendte retter og madpakkefavoritter, så de bliver grønnere.